Logo

Ovenlys-gardiner

Officiel VELUX® forhandler

0
Spar på originale VELUX og Itzala produkter
Vilkår og betingelser

Vilkår og betingelser

Herunder kan du læse de vilkår og betingelser, hvorunder Altaterra Ltd. (der optræder som Itzala på www.ovenlys-gardiner.dk), Malom köz 1, HU-9431 Fertod, Ungarn, org.nummer: HU13543970, tlf.: +36 14 360 604, fax 00 36 99 536 500, (herefter "Altaterra.Ltd") vil acceptere og gennemføre din bestilling af produkter i denne gardinshop.Følgende vilkår og betingelser er bindende for dig, og du bør derfor læse dem grundigt, herunder særligt bestemmelserne vedrørende priser, leveringsbetingelser, ansvar, fortrydelsesret og følger af fortrydelse

I tillæg til disse salgs- og leveringsbetingelser gælder købelovens lovfæstede bestemmelser, herunder købelovens regler om salg til forbrugere.

Hvis der er noget, du er usikker på eller bekymret over, skal du endelig kontakte Altaterra Ltd.

Vores e-mail-adresse: customerservices@Itzala.com

Hvis du vil gennemføre en bestilling, skal du rulle ned og læse disse vilkår og betingelser og klikke på knappen BEKRÆFT i bunden af siden for at bekræfte, at du accepterer disse vilkår og betingelser.

Aftalen om salg og levering bliver indgået mellem dig og Altaterra Ltd.

Du skal være mindst 18 år for at foretage en bestilling og indgå denne aftale.

En betingelse for, at vi kan gennemføre din bestilling, er, at du ved bestilling accepterer følgende:

  • Nærværende vilkår og betingelser.
  • De priser og omkostninger, der er angivet i gardinshoppen og i din bestilling.
  • At vi registrerer data som dit navn, din adresse, dit telefonnummer og din e-mail-adresse med det formål at håndtere din bestilling.
  • At vi overfører data vedrørende dit betalingskort med det formål at håndtere din bestilling.
  • At aftalen indgås i overensstemmelse med ungarsk lovgivning.

Hvordan ved jeg, om min bestilling er modtaget?

Når vi modtager din bestilling, sender vi dig en ordrebekræftelse via e-mail. Ved modtagelse af vores ordrebekræftelse indgår du en juridisk bindende aftale med os. Vi vil gennemføre din bestilling så hurtigt som muligt. Du vil som regel modtage de bestilte varer inden for 6 arbejdsdage.

Vores ordrebekræftelse tager forbehold for, at dit betalings- eller hævekort eller din PayPal-overførsel bliver godkendt (se "Hvad koster varerne?" og "Hvordan betaler jeg?" herunder). Hvis du ikke modtager en ordrebekræftelse inden for rimelig tid, skal du dog kontakte os direkte. Vi ønsker at tage hånd om din bestilling med det samme og uden unødvendige forsinkelser, men vi kan ikke gøres ansvarlige for omstændigheder, der skyldes problemer eller fejl i den elektroniske kommunikation.


Hvad koster varerne?

Købsprisen er den gældende pris i henhold til gardinshoppen på det tidspunkt, hvor du foretager din bestilling. Prisen for en bestilt vare, eventuelle gebyrer og den samlede pris vil altid fremgå af din bestilling og ordrebekræftelsen.


Hvordan betaler jeg?

Du kan betale med PayPal eller følgende betalingskort: VISA, VISA Debit, MASTERCARD. Hvis du benytter et betalingskort, vil du blive bedt om at oplyse kortnummer, udløbsdato og, hvis relevant, udstedelsesnummer samt den trecifrede sikkerhedskode. Disse oplysninger overføres via avanceret kryptering direkte til banken, som verificerer, om dit kredit- eller hævekort er gyldigt. Når dit kort er blevet godkendt, sender vi dig en ordrebekræftelse via e-mail. Beløbet vil blive trukket på dit kredit- eller hævekort, den dag vi sender din bestilling.


Dine rettigheder som forbruger

Som forbruger har du ifølge gældende lovgivning en række juridiske rettigheder i forbindelse med salg af varer til forbrugere, hvis de leverede varer skulle vise sig at være fejlbehæftede eller fejlbeskrevne. En vare betragtes som fejlbehæftet, hvis den ikke stemmer overens med salgsaftalen, hvad angår antal, kvalitet og egenskaber, eller hvis varen ikke er egnet til det formål med henblik på hvilket, den blev anskaffet.

Vi har taget enhver tænkelig teknisk forholdsregel for at gengive farverne på vores produkter så realistisk som muligt. Vi er dog nødt til at tage forbehold for mulige afvigelser mellem de farver, der er gengivet i denne gardinshop, og vores produkters faktiske farver.

Intet i disse vilkår og betingelser begrænser dine lovfæstede rettigheder som forbruger.

Hvis du modtager en defekt vare, skal du underrette os uden unødvendig forsinkelse. Du har ret til at få varen repareret gratis eller at modtage en gratis erstatning for den defekte vare, såfremt det ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger for os. Hvis den defekte vare ikke kan repareres, har du ret til at få en gratis erstatning for den defekte vare. Vi har altid ret til at udskifte den defekte vare, medmindre det indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger for dig.

Hvis vi ikke overholder denne aftale, påtager vi os ansvaret for ethvert tab og enhver skade, som du måtte pådrage dig som et påregneligt resultat af vores brud på aftalen eller vores forsømmelighed. Tab eller skade betragtes som påregnelig, hvis det eller den er en åbenlys følge af vores brud på aftalen, eller hvis det eller den med rimelighed kan siges at være forudset af dig og os på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.

Vi fraskriver os på ingen måde ansvar for dødsfald eller personskade, der forårsages af vores forsømmelse, eller for bedrageri eller vildledende information.


Garanti

Ud over dine lovfæstede rettigheder som forbruger yder Altaterra Ltd 3 (tre) års garanti på alle VELUX produkter, der købes gennem denne gardinshop. Garantibestemmelserne påvirker på ingen måde dine lovfæstede rettigheder.

Vi yder 2 (to) års garanti på alle ITZALA produkter, som du køber gennem denne gardinshop. Denne garanti påvirker på ingen måde dine lovfæstede rettigheder.


Returnering af varer, der er dækket af garantien

Hvis du ønsker at returnere et defekt produkt, skal du sende en e-mail til customerservices@itzala.com, hvorefter vi guider dig igennem proceduren.

En betingelse for at du kan returnere varer er, at du oplyser dit ordrebekræftelsesnummer. Du bedes henvise til dit ordrebekræftelsesnummer, når du foretager en annullering, da det gør det enklere for os at håndtere sagen uden unødvendige forsinkelser. Ordrebekræftelsesnummeret står i den e-mail, som du modtog i forbindelse med, at du købte varen/varerne i e-butikken.

Altaterra Ltd. kan ikke gennemføre en tilbagebetaling eller sende en ny vare uden ordrebekræftelsesnummeret. Det er slutbrugerens ansvar at dokumentere, at garantien ikke er udløbet.


Dit/dine defekte produkt(er) vil blive afhentet af vores fragtfirma, DHL.

Såfremt kunden ønsker det, afsender Altaterra Ltd. erstatningsvaren allerede inden afhentning af den fejlbehæftede vare. Bemærk dog, at du for at kunne få det/de fejlbehæftede produkt(er) afhentet og returneret også skal samarbejde med DHL og Altaterra Ltd. Hvis afhentningen mislykkes på grund af manglende samarbejdsvilje fra kundens side, forbeholder Altaterra Ltd. sig retten til at annullere erstatningsbestillingen. Hvis kunden i stedet for en erstatningsvare ønsker fuld tilbagebetaling, indledes tilbagebetalingsprocessen ved modtagelse af en bekræftelse fra DHL om, at det fejlbehæftede produkt er blevet afhentet.


Ret til fortrydelse/annullering

Du har ret til at annullere aftalen inden for fjorten (14) dage uden at angive nogen årsag.

Fortrydelsesfristen udløber fjorten (14) dage efter den dag, hvor du eller en af dig udpeget tredjepart, ud over fragtmanden, på dine vegne kommer i fysisk besiddelse af varerne eller – hvis salgsaftalen omfatter flere varer, som du har bestilt på én gang, og som vi leverer i flere omgange – fjorten (14) dage efter den dag, hvor du eller en af dig udpeget tredjepart, ud over fragtmanden, på dine vegne kommer i fysisk besiddelse af den sidste vare.

For at gøre brug af din fortrydelsesret skal du skriftligt og utvetydigt informere os (se kontaktoplysninger herunder) om din beslutning om at annullere aftalen (helst via e-mail, men også gerne via brev eller fax).

Vores e-mail-adresse: customerservices@Itzala.com

For at vi skal kunne identificere din bestilling i forbindelse med, at du vælger at gøre brug af din fortrydelsesret, bedes du angive dit navn og dine kontaktoplysninger (adresse, telefonnummer og e-mail-adresse), bestillingsnummer og de varer i salgsaftalen, som du ønsker at annullere.

For at overholde fortrydelsesfristen er det tilstrækkeligt, at du afsender din meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, inden fortrydelsesfristen er udløbet.


Følger ved brug af retten til fortrydelse/annullering

Hvis du annullerer denne aftale, tilbagebetaler vi det fulde beløb, som vi har modtaget fra dig, inklusive fragtomkostninger (med undtagelse af yderligere omkostninger, der påløber som følge af, at du vælger en dyrere leveringstype end den, som vi tilbyder som standard). Du vil få dine penge tilbage uden unødvendige forsinkelser og aldrig senere end

  1. fjorten (14) dage efter den dag, hvor vi modtager de varer, som vi har leveret til dig, eller
  2. (hvis tidligere) fjorten (14) dage efter den dag, hvor du har fremlagt dokumentation for, at du har returneret varerne, eller,
  3. hvis vi ikke har leveret nogen varer, fjorten (14) dage efter den dag, hvor vi bliver informeret om, at du ønsker at annullere aftalen.

Vi foretager tilbagebetalingen til det samme betalingsmiddel, som du anvendte til den oprindelige transaktion, medmindre der udtrykkeligt er indgået en anden aftale. Under alle omstændigheder kommer du ikke til at betale nogen gebyrer i forbindelse med en sådan tilbagebetaling.

Du skal sende eller aflevere varerne til os på følgende adresse:

Altaterra Ltd.
Petofi Sándor str. 36/B.
HU-9444 Fertoszentmiklós
Ungarn

uden unødvendige forsinkelser og under ingen omstændigheder mere end fjorten (14) dage efter den dag, hvor du underretter os om dit ønske om at annullere denne aftale. Deadline betragtes som overholdt, hvis du sender varerne tilbage, inden der er gået fjorten (14) dage.

Du skal selv stå for de omkostninger, der er forbundet med at returnere varerne.

Du er kun ansvarlig for forringelse af varernes værdi, hvis de er blevet håndteret i et omfang, der overstiger, hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og funktion.


Vores vurdering af forringelse af varernes værdi

For at fastslå varernes art, egenskaber og funktion skal du håndtere og inspicere varerne (i) med fornøden agtpågivenhed og (ii) på samme måde, som du typisk ville få lov til at gøre i en butik. Yderligere håndtering eller inspektion af varerne kan resultere i en forringelse af varernes værdi, som vi har ret til at debitere, når vi betaler dine penge tilbage. Afgørelsen om forringet værdi vil blive truffet fra sag til sag. Du må gerne åbne æsken og undersøge tekstiler og farver med nødvendig agtpågivenhed, forudsat at du åbner æsken uden at ødelægge den. Hvis æsken bliver ødelagt, skal du forvente, at varernes værdi vil være forringet. Enhver form for montering af varerne må også forventes at resultere i en forringelse af varernes værdi. Vi vil påminde dig om, at varerne, mens de er i din varetægt, og indtil de returneres til os, er dit ansvar, og at du vil blive holdt ansvarligt for eventuelle skader på varerne.


Gældende lov og værneting

De aftaler, der indgås via denne gardinshop, er underlagt ungarsk lov, og enhver tvist, der opstår som følge af aftaler, der er indgået via denne gardinshop, skal indbringes for en ungarsk domstol.


Vores returadresse:

Altaterra Ltd.
Petofi Sándor str. 36/B.
HU-9444 Fertoszentmiklós
Ungarn
Tlf.: +36 14 360 604
Fax 00 36 99 536 500
Vores e-mail-adresse: customerservices@Itzala.com